Vi kunne ikke gemme
smilene væk, da vi trådte ind i den storslåede teatersal med guldudsmykning på
væggene og den store ikoniske lysekrone.
Da lysene blev tændt,
var det en simple og gråhvid scenografi, som blev præsenteret for os. Efter
nærmere eftertanke er det tydeligt, hvilke tanker og elementer, der har formet
og skabt denne opsætning af scenen. Betydningen bag scenografien stemte overens
med aktualiseringen og moderniseringen af det ellers klassiske og velkendte
teaterstykke af Holberg.
Bjerget bliver
fremstillet som en falsk og statisk landsby, hvor udviklingen er gået i stå, og
hvor dagene flyder sammen. Erasmus Montanus’ indtræden på scenen vækker opsigt,
da han bryder den fjerde væg og den statiske spillestil. Der opstår en stor
kontrast mellem Erasmus og landsbybeboerne, som bliver udtryk ved deres
bevægeligved. Mens landsbybeboerne kun kender til todimensionel spillestil og
bevægelighed, laver Erasmus badutspring og gør brug af alle tre dimensioner.
Stykket eskalerer i
en konflikt mellem sandhed og sociale normer, hvor Erasmus repræsenterer ny
videnskab og det ukendte, som landsbybeboerne ikke vil byde velkommen.
Kan varmt anbefales!