Mit yndlingssted i Danmark

Balletakademiet, Latinerkvarteret Aarhus

Jeg tramper i pedalerne og mærker den kølige aftenbrise mod min hud. Byen nærmer sig mens skov og strand forsvinder bag mig. Svinger ind ad de smalle gader med vind i håret mens sensommersolen lyser byens tage op. Mennesker cykler, går mødes og snakker. Jeg får kantet mig vej ned af de menneskefyldte gader. Som jeg kører ned af Mejlgade lugter der af hvidløg og kaffe, de to bedste ting i verden. Jeg stiller cyklen i baggården ved Klostergade 38 og tager trappen op til indgangen i to spring. Jeg åbner døren til balletakademiet og en varm luft rammer mig. Klassisk musik lyder fra den store sal, og til højre lyder balletlærerens velkendte stemme. I omklædningsrummet står vinduet åbent. Omklædningsrummet er mørk og køligt. Byens lyde slipper ind gennem vinduet i enden af rummet og blandes med de klassiske toner fra den store sal. Timen starter, og jeg finder mig en plads ved barren. Salen er lys og har højt til loftet Jeg snakker ikke med nogen, men nyder blot roen. Musikken kommer som blide bølger og strømmer gennem mig. De sidste solstråler skinner ind ad vinduet og efterlader lange skygger i salen. Halvfems smukke minutters blod, sved og tårer. Tiden går uden man skænker verden uden for en tanke.

Dette er et sted jeg forbinder med ro, glæde og tryghed. Jeg føler mig altid mentalt afslappet her, især under og efter en ballettime.

Om det er særlig dansk? Næh.. men det gør det bestemt ikke til et dårligere sted:)

Sommerhus

På en varm sommerdag i Danmark, omtrent 25 grader med en let brise, sidder jeg tilbagelænet, helt og aldeles afslappet i en blød havestol ude i sommerhusets have. Jeg kan mærke, hvordan solens stråler prikker på mine arme og ben og giver dem varme, mens den kølige sommerbrise med en svag duft af havvand og sommerblomster holder mit hoved koldt og gør varmen til at holde ud. Her er der ingen støj og larm - komplet modsat mit liv til hverdag i storbyen. De eneste lyde, man kan fornemme i det fjerne, er fuglenes sang, træernes blade i vinden og havets rolige skvulpen. Hvordan kan et øjeblik nogensinde blive bedre end dette? Min mor kommer ud af havedøren med en skål is i den ene hånd og en kryds og tværs i den anden. Hun sætter sig ved siden af mig med sin kryds og tværs og rækker skålen med is til mig. I skålen er en smuk farvelade af nogle af mine yndlings is - både lakrids-, mango-, melon- og hindbær is. Jeg tager en skefuld ind i munden og mærker isen smelte i min mund lidt efter lidt alt imens de mange smagsindtryk danser lystigt på min tunge. De yndefulde gule sommerblomster danser vals langs husets hvide facade i takt med vinden og minder mig om, at livet i virkeligheden er mere ligetil end man tror. Dette er ’mit’ sted i Danmark.

Mit sted i Danmark

Min lærer spørger mig, hvor mit yndlingssted i Danmark er. Straks føler jeg mig som en mikroskopisk organisme, som suser med lydens hast. Væk fra storbyens puls og højtlarmende motorvej. Væk fra stress, bekymringer og store spørgsmål. Jeg siksakker mellem bakketoppe formet af istiden, henover grusveje, får færten af salt og siv, og hører havets kræfter og fuglenes sang.

Jeg ankommer til det bedste sted i Danmark. Alt går i stå i et splitsekund. Jeg trækker vejret dybere og langsommere, og dufter havets salt. Jeg ser det blå kategat, så langt øjet rækker. Jeg er i Strands. Jeg kan høre fuglenes livsglade kvidder og ind i mellem mærke en frisk brise på min kind.

Jeg sidder i min egen verden, trods jeg kan se det sted, jeg blot har forladt. Mens jeg ligger i mit eget paradis, kan jeg se over det blå og livfyldte hav direkte ind i hovedpulsåren af Jylland.

Her ved mit sted, er der ingen bekymringer. Her tager folk den med ro, og hilser på alle. Vi nyder hinandens selvskab, og takker de sydligere kyster for at tage det værste uvejr, og beskytte os i den fredlige bugt.

Mit sted i Danmark, Risskoven

Jeg stopper op og betragter morgensolens stråler kysse trækronerne, og sno sig mellem grenene, så de netop når ned til den fugtige skovbund. Lyden fra musvitternes stille kvidr hænger uforstyrret i luften, kun forstyrret af træernes milde ridslen og lyden fra knækkede grene under mine fødder. Dybe vejrtrækninger i den rene luft - inhaleringen kradser i næsebordene grundet den skarpe forårsduft af tidlige ramsløg. Udhaleringen afslører med sin klare ånde, at morgenstundens havgus endnu ligger som et tæppe ned over træernes kroner. Jeg fortsætter et stykke videre ned af ned smalle, krogede skovsti, som fører mig mod en åbning i træerne. Lysningen afslører det nærmest himmeriske udsyn til de store, krusede bølger, der slår ind mod stenmolen. En havmåge letter fra kajen og flyver over til lystbådene, som vipper i takt med bølgernes rytme. Blandt små sejlbåde, skyder et særlig majestætisk skib op fra overfalden, Dannebrog.

Findes der mon noget smukkere? Noget mere dansk?

Skibet konnoterer i høj grad vores kongehus og viser vores stærke traditioner og fædrelandsfølelse frem. Danmarks smukke natur er også noget af det som kendetegner landet - et sted hvor der er plads til natur og frihed, på trods af at byen ligger lige i nærheden. Frisk luft, ro og fædreland…

/Louise Rost

Mit sted i Danmark

De blide blå brusene bølger brister og lister stille ind på stranden. Et skib i det fjerne vugger roligt frem og tilbage, frem og tilbage og den lette brise sætter bevægelse i pandehåret. Næseborene opfanger duften af gril blandet med duften af det salte vand, det kilder i næsen. Det dufter af frihed. Skoene er skiftet ud med kliplapper og det fine hvide varme sand klistre sig fast til de lettere våde fødder. Fra kanten af broen vipper dine ben langsomt udover det marineblå vand. Med øjnene observerer jeg havbunden. Det virker som et fjernt sted fra anden planet, men det er alligevel er det lige her, i lille Danmark. I min tankestrøm bliver jeg afbrudt af et puf i ryggen, nok til at skubbe mig i vandet. Det var gutterne der var kommet med øl og engangsgril. Mon ikke det bliver en fantastisk sommer?

Djurs Sommerland

Et par små bomuldstotter bevæger sig langsomt af sted på den kornblå himmel, der folder sig ud over vores hoveder. Gennem de blomstrende grene omkring os smyger der sig latter hen i mod os. Latter fra både voksne og børn. I denne lidt afsides krog af parken bliver omgivelserne primært udgjort af sparsom vegetation i form af krat og lave træer. Alligevel skabes der en perfekt afstand til alt mylderet og larmen fra de mange børnefamilier. Latteren er blot en venlig påmindelse om, hvor jeg egentlig befinder mig henne. Jeg kigger ud mod vandløbet på min højre side - lige tidsnok til at se en cirkelrund båd flyde forbi. Den er af gummi og plastic, men kreativt dekoreret så det udvendige kunne forveksles med træ. Da båden rammer ind i kanten af dens bane, sendes der et pludseligt ryk gennem folkene i den. Jeg hører hvordan dette medfører forskrækkede udbrud fra dem alle, men disse bliver hurtigt afløst af grin. Smilene lader til at blive endnu større end før. Mine egne mundvige bevæger sig uvilkårligt opad. Jeg sidder med hovedet hvilende på min ene hånd. Det dejlige vejr og stemningen har taget i mig, og jeg lader mig rive med. Rive med af de mange stemmer og duftene fra de forskellige boder. Luften er lige så proppet med indtryk, som parken er proppet med mennesker. Jeg læner mig tilbage og lukker øjnene. Sådan når jeg dog ikke at sidde længe, før en veninde puffer til mig. Leende rejser jeg mig, og vi begiver os videre mod den næste forlystelse.

Mit sted i Danmark

Duften af salt, sangen af vanddråber. Solens stråler, lyst, klart og hvidt lys, som bøjes i de mange små bølger. Lys, som skinner ned på alt og alle, himlen, så blå som overhovedet mulig. Og vand. Tonsvis af vand, saltvand, som skyller op og ned af sandstranden. Sand, sand som rasler ned sammen med vandet. Brisen, brisen som let blæser i håret, brisen, som bringer vidunderlige lyde med sig. Timevis, i al evighed. Månen. Lyseblåt skær. Lysklare stjerne millioner af år væk. Skæret, smukt.

Stilhed, sang, lyd. En vidunderlig kombination af modsætninger. Sand og sand fylder stranden op. Glimter, som små diamanter. Vand og vand fylder havet op. Uendeligt.

Vandet, følelsen af lethed. Bølgerne vuggende, solen varmende. Følelsen af styrke og skrøbelighed. Fornemmelsen af verden, dig. Håret flydende, blødt. Fingrene vuggende, syngende. Kroppen båret, svævende. Alt let, alt småt, alt skrøbeligt. Vand, musik, stemmer. Havets liv, havets stemme. Hjem.

/Asta

Havet

Havet. Hvad er der med havet som virkelig beroliger mig? Det sted hvor jeg er mest beroliget. Et sted jeg kan tilbringe flere timer med venner, familie men samtidigt også mig selv. Lyden af havets bølger og følelsen af sandkorn mellem tæerne, det er alt sammen med til at give den beroligende følelse af at alting nok skal blive bedre. Stedet hvor jeg altid tager til picnic med veninder, taler om livet og spiser lækre kyllingesandwiches. Jeg kan finde på at sidde på det varme sand i timevis og stirre ud i havets bølger. Stedet jeg tilbringer det meste af min sommer på. Det er varmt, men man kan mærke den kølige brise engang i mellem, hvilket hjælper med at man ikke smelter under solen. Udover at stirre ud i havet, elsker jeg at sidde på en bænk eller bare på sandet og se folk leve deres liv. Hunde der springer frem og tilbage fra vand til land osv.

Generelt når jeg trænger til at være for mig selv, samle mine tanker sammen, slappe af og bare finde mig selv igen så er det første sted jeg tænker på at tage hen er: havet.  

Mit sted i Danmark

”Ude på bugten”, det siger jeg ofte. Stedet jeg tilbringer mest af mit liv, er på bugten. Saltvandet kradser i øjnene, og smagen i munden er salt. Der er intet menneske som er i stand til at beskrive, hvordan deres eget hjem dufter, ligeså er jeg ikke i stand til at beskrive hvordan bugten lugter. De frodig grønne marker på mols befinder sig nøjagtig stik nord. I 115 grader befinder sig Knebel, vores lille vig som vi næsten aldrig besøger. Men i 195 grader kan man se horisonten af Århus´ kraner, som altid ser så majestætiske ud. Hver dag er en ny dag. Himlen er aldrig den samme, vejret er aldrig det samme og mit humør er aldrig det samme. Men når man først er kommet forbi den røde mole, som altid virker så neutral, føler man sig fri. Følelsen af frihed spreder sig langsomt i kroppen, og vokser jo længere væk fra land man kommer. Kan det virkelig passe, at mit sted i Danmark er noget så dansk som det danske farvand? 

/Johanne 

"Mit sted i Danmark"

Jeg sidder med tæerne i sandet i mens jeg kigger på bølgerne, der langsomt overlapper hinanden. Solen skinner på min hud, som langsomt bliver varmet op af de varme solstråler. Selvom der er omkring de 25 grader er luften stadig lidt kold. Det blæser ikke så meget, men man kan sagtens fornemme den friske brise ude fra havet. Duften af havvand og tang overtager luften, og får mig straks i bedre humør. Havmågerne skriger samtidig med lyden af bølgerne der glider ind på sandet. Børnene leger ved strandkanten, de bygger sandslot og samler muslingeskaller i regnbuefarvede spande. Isen fra købmanden er kold på mine tænder. Smagen af chokoladen eksploderer på min tunge, og derefter dukker vaniljeisens friske smag frem.

Havet er mit yndlingssted i Danmark, fordi jeg kan tænke, måske forbinder jeg det med tryghed eller ro til at lade mine tanker flyde ud.

Mit sted i Danmark - Hjem

En kortvarig svimmelhed rammer, når man drejer om det skarpe sving på vej ind i Teglmarken. De lange, forvirrende stisystemer har en vis charme over sig, selvom man let bliver væk. Det hele ligner hinanden, men alligevel er hvert et hjørne unikt. Du hører ænderne rappe, andemor og andefar ligger på de små græsflager ved hækkene. Ganske stille og fredeligt. Duften af den friskklippede fodboldbane fylder tankerne, og minderne fra de lange aftener netop dér breder en varm fornemmelse i kroppen. Jeg kan næsten fornemme blodet suse rundt i min krop og et smil breder sig. Omringet af hække, bøg hver og en, de små smørblomster pipper ganske forsigtigt frem. Duften blander sig med græsset, duften af ren sommer. Lige om hjørnet titter de små ællinger frem i halen af deres mor, og man drejer om hjørnet til den smukkeste andedam, hvor man kan høre ænderne ploppe i og en frisk duft af grønne blade fylder sanserne. Men hvad er dansk ved dette?

/Sophia