Skriveøvelse

Et af mine absolutte favoritsteder i Danmark er en lille ø i Kattegat. På et kort ligner stedet mere eller mindre en lille prik ud fra Samsø. Her er tale om Tunø, men navnet bedrager, for her er ingen større fangst af fisk og specielt ikke tun. Faktisk bliver der mest af alt fanget krabber. Dette foregår i den lille havn, hvor børn store og små sidder forventningsfuldt og venter begejstret på de små skaldyr. Min familie har et sommerhus på øen, og lige så længe jeg kan huske, har en del af sommerferien været tilbragt netop her. Huset har vores kaldenavnet ”Skrantehuset”, da det ligger i første række  ned mod vandet. Tunøs kyster er delvist omkranset af høje skranter med smukke naturlige blomster i sommerens fineste pastelfarver.

Jeg elsker trygheden og nærværet på øen. Den lille røde færge med soldækket, den ene asfalterede vej og boderne med frugt og grønt, hvis ejere fyldt ud stoler på at kunderne efterlader en mønt i den lille metalkasse som betaling. Denne tiltro og sammenhørighed. At alt synes i harmoni. Hvordan små børn kommer løbende og leende forbi dig på hovedgaden, musikken og glade mennesker på mejeriet og den fjerne lyd af en enkelt knallert. Hele stedet ånder fred og velvære. Her er aldrig stress og jag.

Fra Tunø stammer mange glade og smukke minder fra de mange år på øen. Specielt når den danske sommer virkelig tager fat, og solen skinner fra en blå himmel mærkes kærligheden til stedet. En af mine yndlingsbeskæftigelser er at cykle rundt på øen. Skrantehuset huser et par game rustne cykler, men af en eller anden grund kommer de altid hurtigt ud af de små veje der snoer sig gennem landskabet. På Tunø dyrkes der forskellige korn, græs og andre afgrøder, og det meste er øen synes altid farvet af korngule eller bladgrønne nuancer. Sådan at cykle rundt, mærke solens stråler på lår og overarme og samtidig lade sig køle af den milde brise fra det omgivende hav. Det er netop grunden til at Tunø er min absolutte favoritsted i Danmark.