Det er det tidspunkt på året hvor kalenderen siger forår men
vejret fastholder at den råkolde og mørkegrå danske vinter bliver ved længe
endnu. Der blæser hvad vejrværterne beskriver som en ”frisk brise”, men som
ærlig talt føles som en isende kuling, der straks trænger ind under selv det
tykkeste overtøj. Men i dag - for første gang i hvad der føles som en evighed -
skinner solen blegt ned på os, som et lille varsel om at snart tager foråret
rigtigt fat i vores lille land langt heroppe langt mod nord. Det er fredag
eftermiddag og vi befinder os langs åen i Aarhus. Selvom vejret er langt fra
charmerende har de første trodsige cafegæster besluttet sig for at nyde deres
fyraftensfadøl udendørs - som for at tage foråret og sommerens glæder lidt på
forskud, på trods af kold vind og tvivlsom temperatur. De dristige cafegæster,
der har placeret sig tæt på cafeens udendørs varmeovn indhyllet i tæpper,
vender ansigterne opad, for at få maksimalt udbytte af de endnu sparsomme
solstråler og indånder den sprøde forårsluft og udånder med et suk - for at
hilse en varmere lysere tid velkommen. Man kan spørge sig selv, hvad der får
mennesker til at ”nyde” deres
fyraften uden for på en råkold dag i starten af marts. Jo, jeg tror det er
typisk dansk. En stædighed og ukuelig trodsighed parret med en fascination og
længsel efter lys. Kigger man på dansk kultur langt tilbage er fællesnævneren
for de fleste højtider en hyldest til lyset. Sankthansaften hver sensommer når
solen nærmest ikke går ned og julen godt et halvt år senere for at fejre at de
nu bliver lysere for hver dag der går.
/Marie
Ingen kommentarer:
Send en kommentar