Journalisten 10 bud

Af 2.y

1.       Du må ikke lyve

2.       Se verden fra flere sider

3.       Du skal have belæg for det du fortæller

4.       Beskriv konflikten, men tænk også i løsninger

5.       Brug flere kilder

6.       Begynd med erfaringskilden, bevæg dig videre til partkilde, slut af med ekspertkilde

7.       Du skal ære din kilde

8.       Følg den omvendte nyhedstrekant: Det vigtigste først!

9.       Follow the money

10.   Show it, don’t tell it

Skriveøvelse om sansning af chokolade

Chokolade med lakrids

Jeg har egentlig aldrig helt forstået den der ”put-lakrids i alting”-trend der ud af ingenting dukkede op i det danske madlandskab for ikke mere end et par år tilbage. Misforstå mig ikke jeg elsker lakrids. Virkelig meget. Men lakrids har sådan en evne til at overdøve de andre smage den blandes med. Det er som om den bløde, søde, lyse chokolade hurtigt forsvinder til fordel for en skarp og en anelse bitter smag af stærk lakrids. Da jeg gik på efterskole boede jeg på værelse med Freja. Og Freja er egentlig en sær pige, for at sige det mildt. Hun er helt igennem skøn men også utrolig mærkelig. Men vi havde det til fælles at vi begge havde en forkærlighed for lakrids. Så når vores forældre sendte pakker hjemmefra eller vi kom tilbage fra weekend, så delte vi det slik der nu havde fundet vej til os med. Jeg husker tydeligt de stille søndagaftner, hvor verden stod stille og vi sad to på vores lille værelse lang pokker i vold ude i Vestjylland og talte i øst og vest om alting og ingenting, mens vi delte vores lakridser med millimeterdemokratisk præcision. Efterhånden som året gik udvidede vi fra bare lakridser til ting indeholdende lakrids. Flødeboller og chokolade for eksempel. Derfor ved jeg at marabou’s version at lys chokolade med lakrids smager langt bedre end denne lidt for bitre og lidt for bløde toms-version

Skriveøvelse - chokolade og minder

Chokoladens bløde knæk og struktur bringer minderne frem fra håndboldhallen. Stykkerne smelter let mellem fingrene når man skiller dem ad - jeg husker hvordan jeg skilte dem til de mindst mulige stykker. For at få guldbarren til at vare længere lod jeg hvert lille stykke ligge og smelte på tungen. En klistret, blød fornemmelse breder sig i munden som den smelter. Mælkechokoladen var den bedste, der holdte den bløde cremede smag længere. Den duft, jeg associerer med duften af chokoladen er måske egentlig ikke mest fra chokoladen, men fra den duft der breder sig, når man åbner det skrøbelige papir rundt om og alle kakaoens nuancer breder sig i et lille omfang af luft rundtom chokoladen og mig. Kakao-fløde smagen giver en behagelig blødhed i konsistensen, der ikke larmer for meget i forhold til de mange mini-chipsposer der åbnedes rundt om i hallen. Jeg kunne sidde med den samme guldbarre hele kampen og lidt tid efter endda, nyde kampen i min egen verden - jeg var ikke stor nok til at forstå reglerne helt. Men jeg vidste hvornår noget godt såvel som skidt skete for min brors hold. Mine forældre var optaget af kampen helt fra første minut, men det gjorde ikke noget, jeg tullede bare lidt rundt for mig selv - og købte oftest en guldbarre jeg kunne nyde i de 60 minutter, som kampen varede.

- Sophia 

Thoms Guldbarre med hasselnød - sansning og erindring

Bare udseendet af den gyldne indpakningen er nok. Jeg kan se hylder spækket med guldbarrer i alverdens farver. Udvælger en. Man kan mærke riller gennem papiret, men bunden er flad og glat. Lyden af papiret når pakken bliver åbnet mens lyset dæmpes i den store sal. En næsten kvalmende dunst rammer næsen, og dog løber munden i vand. Der er mørkt så man kan ikke se andet end den store skærm, men mine fingre føler sig frem til det helt rigtige sted. Med et uhørligt knæk giver pladen efter. En lille, fast firkant, lige i rette størrelse til at putte i munden. Hårdt og så alligevel blødt mellem tænderne. Det er mælkechokolade. Der går knapt et øjeblik før det smelter mod tunge. Et fint lag af sødme, ikke bitter ligesom den mørkere variant. Små hasselnøddestykker der giver et forfriskende twist og kortvarigt sætter sig mellem tænderne. Det er en god film.

- Olivia

Pæretræet

Jeg sad ofte øverst oppe i pæretræet, helt alene under en bue af fuldmodne, grå frugter. Vores schæferhund Rolf kunne ikke nå op – han stod med forpoterne oppe af stammen og så op på mig med store bedende øjne. Med elegante kast kunne jeg slynge pærerne ud i haven på Tretommervej, og sende ham rundt på togter på jagt efter de gråmelerede pærer. De skæve pærer i deres mangfoldige former lignede slet ikke de elegante og præcise geometriske former, der ligger på rad og række i supermarkedet. Smagen af netto-pæren er kedelig ved siden af. Det knaser ganske vidst sprødt, når mine tænder bryder den hårde skal ind til det faste kød, men man bliver skuffet – det smager mest af køledisk. En rigtig pære skal være så saftig, at det flyder i uregerlige strømme ned over hagen. Når pæren næsten ikke kan være i din mund, men opløser sig til blød rund saft, så smager den af sommer, hyldeblomst, nyslået græs – og legeslåskampe med Rolf.

Erasmus Montanus: Holberg udsat for Lollike

 Johanne og Emily

Vi kunne ikke gemme smilene væk, da vi trådte ind i den storslåede teatersal med guldudsmykning på væggene og den store ikoniske lysekrone.

Da lysene blev tændt, var det en simple og gråhvid scenografi, som blev præsenteret for os. Efter nærmere eftertanke er det tydeligt, hvilke tanker og elementer, der har formet og skabt denne opsætning af scenen. Betydningen bag scenografien stemte overens med aktualiseringen og moderniseringen af det ellers klassiske og velkendte teaterstykke af Holberg.

Bjerget bliver fremstillet som en falsk og statisk landsby, hvor udviklingen er gået i stå, og hvor dagene flyder sammen. Erasmus Montanus’ indtræden på scenen vækker opsigt, da han bryder den fjerde væg og den statiske spillestil. Der opstår en stor kontrast mellem Erasmus og landsbybeboerne, som bliver udtryk ved deres bevægeligved. Mens landsbybeboerne kun kender til todimensionel spillestil og bevægelighed, laver Erasmus badutspring og gør brug af alle tre dimensioner.

Stykket eskalerer i en konflikt mellem sandhed og sociale normer, hvor Erasmus repræsenterer ny videnskab og det ukendte, som landsbybeboerne ikke vil byde velkommen.

Kan varmt anbefales!

Anmeldelse af Erasmus Montanus

Lavet af Victoria og Asta

Vi var tirsdag aften inde for at se Erasmus Montanus i Aarhus Teater. Der var virkelig mange inde for at se det, og det kunne man straks mærke lige så hurtigt, som vi satte vores fødder inden for dørene. Gennem landsbyboernes fundamentalistiske holdning oplever vi en lærd mand, Erasmus Montanus, blive undertrykt gang på gang, for at ændre sin holdning, så han kan passe ind i de sociale normer, som hersker på Bjerget. Montanus nægter at give afkald på sin viden om Jordens udseende, så han kan være på samme niveau som de statiske borgere i landsbyen, herunder sin familie og svigerfamilie. Alle landsbyboere er klædt i hvidt, og de bevæger sig ensartet og opfører sig ens, hvor ingen af den bevæger sig ud af normernes rammer.

Stemningen var gennem hele stykket god, og det var tydeligt at tilskuerne havde det godt, da der blev grinet flere gange, men der var også plads til seriøsitet. Dette kunne tydeligt ses mod slutningen, da stykket tog en uventet moderniseret drejning, da Montanus blev afklædt. Alt i alt var stykket over alle forventninger, og den overgik markant Holbergs originale tekst, på grund af dens moderniserede vinkel og de meget talentfulde skuespillere, som alle havde sat sig rigtig godt ind i deres karakterer. 

Anmeldelse af Christian Lollikes Erasmus Montanus (Marta, Mette, Olivia)

Erasmus Montanus er historien om en uddannet mand der efter studierne i København rejser tilbage til sin hjemby, Bjerget. Her udfordrer han indbyggernes syn på verden, men må til sidst erkende sit nederlag da han ydmyges og tvinges til at opgive sin overbevisning om hvad der er sandt. I Christian Lollikes fortolkning af Erasmus Montanus bliver fornuft og sandheden sat overfor de sociale normer i en konflikt bygget på det oprindelige Holberg-stykke. Det scenografiske udtryk har stor effekt på hvordan konflikten portrætteres for publikum. Lollike viser landsbyboernes stadiske samfund og illusion gennem 2D som først brydes da Montanus klatrer ned fra den fine plads på kongelogen og bryder med landsbyens idé om verdensbilledet. Lollike sætter gennem absurde overdrivelser fokus på danskheden og bryder markant grænserne for hvad man kan forvente af et skuespil. Grænserne overskrides også praktisk talt da Montanus ødelægger scenen og kulisserne og på denne måde også ødelægger landsbyboernes så vel som publikums illusioner. Hvis du vil udfordres og samtidig få dig et godt grin, er den nytænkte Holberg-komedie lige noget for dig. Vi giver Lollikes Erasmus Montanus fem ud af 5 stjerner!

Fortolkning af Erasmus Montanus

Christian Lollike har siden d. 10 februar 2017 fremstillet sin egen fortolkning af klassikeren, Erasmus Montanus af Holberg. En syret fortolkning, må man sige, samtidig med at den klassiske fremstilling er fuldt ud gennemført. Trods stykkets klassiske præg, bliver scenografien brudt af en hel del nutidige elementer. Oppustelige moskeer, hoppende dinosaurer, en dværg i pigegardekostume er blot en brøkdel af de tilføjede elementer, som giver stykket en helt ny fremtræden, der kommenterer på nutidige samfundskonflikter. Erasmus Montanus holder fast i sine grundværdier, hvor der samtidig er blevet tilføjet flere lag til hans kritiske tilgang til 1700’s statiske samfund. Pøblen, som i Holbergs komedie vinder tilskuerens sympati, udvikler sig og fremstår i Lollikes fortolkning lige så ignorant som Erasmus Montanus, og vi går derfor derfra med sympati for Erasmus. Den derfor meget geniale komedie er ikke noget man skal gå glip af…
Sophia og Sidsel

Anmeldelse af Erasmus Montanus - Louise og Marie

Efter at have været vidne til Lollikes syrede fremstilling af Holbergs klassiker, Erasmus Montanus, sidder man tilbage med en spørgende fornemmelse. For hvad skete der egentlig deroppe på scenen? Der er ingen tvivl om at Holbergs komiske elementer var bibeholdt og videreudviklet så de passede ind i en nutidig kontekst. Ligeledes har konflikten i forestillingen fået et nutidigt tvist. For Lollike har på vanlig provokerende vis valgt at inddrage nutidens danskhedsdiskussion ved blandt andet at lade en dværg løbe rundt i burka med en kæmpestor, sort hoppeborgsmoske i baggrunden. Forestillingens tematik med fornuften overfor kærligheden rummer derfor flere lag, som bidrager til aktualiseringen af forestillingen.  Derudover bliver landbyboernes manglende rummelighed knyttet til deres 2D-verden samt deres verdensanskuelse.

Men mange ting er dog som de plejer, Erasmus Montanus er dog stadigvæk usympatisk, højrøstet og socialt kejtet. Landbyboerne er dumme. Og til slut må Erasmus indse at sociale normer ikke nødvendigvis bekymrer sig om sandheden.       

Erasmus Montanus - Anmeldelse

Hvis du er en af de 14.000 danskere der i løbet af vinteren skal i Århus Teater og se Erasmus Montanus, så skal du være parat på lidt af hvert. Du kommer til at opleve både kreative latinske sprogaktioner, Ole Thestrup forklædt som pigegarde og grise af pap. Det er hverken første eller sidste gang, at det klassiske stykke af Holberg bliver vist i dette teater. Fortællingen er en del af den danske teaterskat, og er i år blevet nyfortolket af instruktøren Christian Lollike. Efter flere år i København vender bondesønnen Erasmus Montanus tilbage til hans hjemby Bjerget. Erasmus er blevet lærd i både filosofia, retorika og er nu i stand til at disputere om hvad som helst når som helst. Dog falder hans nye evner ikke i god jord hos landsbyboerne på Bjerget - heriblandt hans svigerfar Jeronimus. Her starter den store konflikt mellem landsbyboernes tro og fornuften - noget Erasmus ikke kan gå på kompromis med. Stykket er fyldt med humør, men indeholder også relevante samfundsmæssige problemstillinger. Så tag din klassekammerater eller forældre under armen og vær’ klar en teateroplevelse ud over det sædvandlige.  

Af: Sara & Selma

Anmeldelse af Erasmus montanus - Mie og Kasper

Erasmus montanus

Teaterstykket Erasmus Montanus overraskede gang på gang publikum med dets humoristiske tag på Holbergs fortælling. Scenografien var en grå, statisk og 2-dimensionel verden, som Erasmus Montanus brudte i det sekund han trådte på scenen. Med Erasmus’ brud på den fjerde væg, og den 2-dimensionelle verden stod han i klar modsætning til beboerne på bjerget. Erasmus’ kendskab til sprog og verden omkring ham, førte til mange diskussioner, heriblandt om jordens form og om Danmark bygger på kristne værdier. Forestillingen gjorde brug af både humor, ydmygelse og overraskelser, som brød publikums forventninger og grænser. Stykket var en succesfuld modernisering af Holbergs fortælling, som man ikke burde gå glip af.       

- Mie og Kasper