mandag den 13. marts 2017

Skriveøvelse om sansning af chokolade

Chokolade med lakrids
Jeg har egentlig aldrig helt forstået den der ”put-lakrids i alting”-trend der ud af ingenting dukkede op i det danske madlandskab for ikke mere end et par år tilbage. Misforstå mig ikke jeg elsker lakrids. Virkelig meget. Men lakrids har sådan en evne til at overdøve de andre smage den blandes med. Det er som om den bløde, søde, lyse chokolade hurtigt forsvinder til fordel for en skarp og en anelse bitter smag af stærk lakrids. Da jeg gik på efterskole boede jeg på værelse med Freja. Og Freja er egentlig en sær pige, for at sige det mildt. Hun er helt igennem skøn men også utrolig mærkelig. Men vi havde det til fælles at vi begge havde en forkærlighed for lakrids. Så når vores forældre sendte pakker hjemmefra eller vi kom tilbage fra weekend, så delte vi det slik der nu havde fundet vej til os med. Jeg husker tydeligt de stille søndagaftner, hvor verden stod stille og vi sad to på vores lille værelse lang pokker i vold ude i Vestjylland og talte i øst og vest om alting og ingenting, mens vi delte vores lakridser med millimeterdemokratisk præcision. Efterhånden som året gik udvidede vi fra bare lakridser til ting indeholdende lakrids. Flødeboller og chokolade for eksempel. Derfor ved jeg at marabou’s version at lys chokolade med lakrids smager langt bedre end denne lidt for bitre og lidt for bløde toms-version

Ingen kommentarer:

Send en kommentar