Anmeldelse af Erasmus Montanus - Louise og Marie

Efter at have været vidne til Lollikes syrede fremstilling af Holbergs klassiker, Erasmus Montanus, sidder man tilbage med en spørgende fornemmelse. For hvad skete der egentlig deroppe på scenen? Der er ingen tvivl om at Holbergs komiske elementer var bibeholdt og videreudviklet så de passede ind i en nutidig kontekst. Ligeledes har konflikten i forestillingen fået et nutidigt tvist. For Lollike har på vanlig provokerende vis valgt at inddrage nutidens danskhedsdiskussion ved blandt andet at lade en dværg løbe rundt i burka med en kæmpestor, sort hoppeborgsmoske i baggrunden. Forestillingens tematik med fornuften overfor kærligheden rummer derfor flere lag, som bidrager til aktualiseringen af forestillingen.  Derudover bliver landbyboernes manglende rummelighed knyttet til deres 2D-verden samt deres verdensanskuelse.

Men mange ting er dog som de plejer, Erasmus Montanus er dog stadigvæk usympatisk, højrøstet og socialt kejtet. Landbyboerne er dumme. Og til slut må Erasmus indse at sociale normer ikke nødvendigvis bekymrer sig om sandheden.