”Ude på
bugten”, det siger jeg ofte. Stedet jeg tilbringer mest af mit liv, er på
bugten. Saltvandet kradser i øjnene, og smagen i munden er salt. Der er intet
menneske som er i stand til at beskrive, hvordan deres eget hjem dufter, ligeså
er jeg ikke i stand til at beskrive hvordan bugten lugter. De frodig grønne
marker på mols befinder sig nøjagtig stik nord. I 115 grader befinder sig Knebel,
vores lille vig som vi næsten aldrig besøger. Men i 195 grader kan man se
horisonten af Århus´ kraner, som altid ser så majestætiske ud. Hver dag er en
ny dag. Himlen er aldrig den samme, vejret er aldrig det samme og mit humør er
aldrig det samme. Men når man først er kommet forbi den røde mole, som altid
virker så neutral, føler man sig fri. Følelsen af frihed spreder sig langsomt i
kroppen, og vokser jo længere væk fra land man kommer. Kan det virkelig passe,
at mit sted i Danmark er noget så dansk som det danske farvand?
/Johanne
Ingen kommentarer:
Send en kommentar