Djurs Sommerland

Et par små bomuldstotter bevæger sig langsomt af sted på den kornblå himmel, der folder sig ud over vores hoveder. Gennem de blomstrende grene omkring os smyger der sig latter hen i mod os. Latter fra både voksne og børn. I denne lidt afsides krog af parken bliver omgivelserne primært udgjort af sparsom vegetation i form af krat og lave træer. Alligevel skabes der en perfekt afstand til alt mylderet og larmen fra de mange børnefamilier. Latteren er blot en venlig påmindelse om, hvor jeg egentlig befinder mig henne. Jeg kigger ud mod vandløbet på min højre side - lige tidsnok til at se en cirkelrund båd flyde forbi. Den er af gummi og plastic, men kreativt dekoreret så det udvendige kunne forveksles med træ. Da båden rammer ind i kanten af dens bane, sendes der et pludseligt ryk gennem folkene i den. Jeg hører hvordan dette medfører forskrækkede udbrud fra dem alle, men disse bliver hurtigt afløst af grin. Smilene lader til at blive endnu større end før. Mine egne mundvige bevæger sig uvilkårligt opad. Jeg sidder med hovedet hvilende på min ene hånd. Det dejlige vejr og stemningen har taget i mig, og jeg lader mig rive med. Rive med af de mange stemmer og duftene fra de forskellige boder. Luften er lige så proppet med indtryk, som parken er proppet med mennesker. Jeg læner mig tilbage og lukker øjnene. Sådan når jeg dog ikke at sidde længe, før en veninde puffer til mig. Leende rejser jeg mig, og vi begiver os videre mod den næste forlystelse.